top of page

TESTAMENTE

Et testamente er et juridisk bindende dokument, hvor du kan bestemme, hvad der skal ske med din formue, når du ikke længere er her. Hvis du ikke har oprettet et testamente for, hvordan din arv skal fordeles, vil din arv blive fordelt efter arvelovens regler.

 

Et testamente sikrer, at selve behandlingen af dit bo kan foregå problemfrit. Behandlingen af dødsboet kan ofte give anledning til stor uenighed mellem arvingerne, og dette kan undgås ved at skrive et testamente. 

ÆGTEPAGTER

En ægtepagt er en aftale mellem ægtefæller, hvor I kan aftale en anden formueordning end fælleseje og gøre specifikke ejendele til særeje. Mulighederne ved at oprette en ægtepagt er utroligt fleksible, og I kan næsten sikre jer alle slags ønsker for fordelingen af jeres formue.

SAMEJEOVERENSKOMST

En samejeoverenskomst, eller samejekontrakt, er en aftale mellem dig og en eller flere personer, der sammen ejer en fast ejendom. Det kan f.eks. være enten være samleverende, venner eller familie. 

FREMTIDSFULDMAGTER

En fremtidsfuldmagt er et dokument, som giver en anden ret til at handle på dine vegne. Den pågældende kan herefter varetage dine personlige og økonomiske forhold, hvis du på et tidspunkt ikke længere selv er i stand til det. Dette kan eksempelvis være pga. af demens, alzheimers, blodprop eller lignende. Vi vejleder dig og/eller dine nærmeste om, hvordan I kan blive hjulpet bedst muligt.

ARVEAFKALD

Et arveafkald betyder, at du giver afkald på at modtage din arv efter en specifik person.

Du kan med fordel give afkald på arv, hvis du er dybt forgældet, hvis du ikke har behov for arven, eller hvis du som arving ikke ønsker at være indblandet i et skifte, men i stedet ønsker at få tildelt et engangsbeløb forud for et senere skifte.

GÆLDSBREV

Et gældsbrev er en skriftlig aftale mellem en kreditor (en, som har lånt penge) og en debitor (en, som skylder penge), som beviser, at kreditor har ydet debitor et lån. Det er således et juridisk bindende dokument, hvor kreditor anerkender sin gæld.

 

Du kan f.eks. benytte et gældsbrev, hvis du har givet et lån til familie eller venner.

 

Det er vigtigt at udarbejde et gældsbrev, således at I er klar over vilkårene for aftalen, og så I begge har dokumentation at fremvise over for omverdenen, f.eks. SKAT.

BODELINGSAFTALE

En bodelingsaftale er en aftale om deling af jeres formue fratrukket gæld og skal derfor være en opgørelse over både jeres formue (aktiver) og jeres gæld (passiver). 

 

I skal huske at medtage alle aktiver og passiver – også dem I er fuldt enige om.

SAMTYKKEERKLÆRING TIL USKIFTET BO

Uskiftet bo giver den længstlevende mulighed for ikke at udbetale arv til arvingerne og samtidig beholde råderetten over den afdøde ægtefælles ejendele. Med et forhåndssamtykke til uskiftet bo kan du få dine særbørns samtykke til, at din ægtefælle kan sidde i uskiftet bo, hvis du skulle gå bort.

HJÆLP TIL BOAFGIFT

Den arv du efterlader dig kan blive pålagt to afgifter; boafgift (tidligere benævnt arveafgift) og/eller tillægsboafgift. Boafgift er en afgift til staten, som boet skal betale af arven, inden den udbetales til dine arvinger. 

Du kan få reduceret din boafgift på to måder; enten ved at give gaver og oprette gældsbreve eller ved at benytte dig af 30 %-reglen. 30%-reglen indebærer, at du i visse tilfælde kan sikre dine arvinger mere af din arv ved samtidig at testamentere mindst 30% af din arv til velgørenhed.

bottom of page