Arveafkald
Et arveafkald betyder, at du giver et afkald på at modtage din arv efter en specifik person.
Man kan enten lave et personligt arveafkald eller et blankt arveafkald.
Et blankt arveafkald betyder, at du fuldstændig giver afkald på arven, der derfor fordeles mellem arveladerens øvrige arvinger.
Et personligt arveafkald betyder, at du frasiger dig arven på dine egne vegne. Det betyder, at arven går videre til dine arvinger. Denne form for arveafkald ses ofte, hvor børnene til arveladeren (den person, der efterlader sig arven) frasiger sig arven, således at vedkommendes børnebørn modtager arven.
Et personligt arveafkald kan med fordel vælges i det tilfælde, hvor du ikke selv har noget behov for den givne arv, men hellere ser den tilfalde dine egne arvinger. Det attraktive ved et personligt arveafkald er desuden, at du og dine arvinger slipper for at betale arveafgift ad flere omgange. Dette er eksemplificeret ved figuren og skemaet nedenfor.
Eksempel 1: Klassisk arvefordeling
→
Arveladers arv:
15% i boafgift
→
Barns arv:
15% i boafgift
Arvelader
Barn
Barnebarn
Eksempel 1: Klassisk arvefordeling
Ved arveladers død arver dennes barn. Efterfølgende afgår arveladers barn ved døden, og arveladers barnebarn arver. Der skal i begge tilfælde betales 2 x 15% i boafgift af alt arv over 289.000 kroner begge gange.
Eksempel 2: Personligt arveafkald
Arveafgift fra arvelader til barnebarn:
15% i alt i boafgift
→
Arvelader
Barn
X
→
Barnebarn
Eksempel 2: Personligt arveafkald
Ved arveladers død arver dennes barn. Arveladers barn giver et personligt arveafkald, og arven går videre til arveladers barnebarn. Der skal i dette tilfælde betales 1 x 15% i boafgift af alt arv over 289.000 kroner begge gange.
Overordnet er der tre tilfælde, hvor det kan være fornuftigt at afgive et arveafkald:
1. Hvis du, som arving, er så forgældet, at din formue er negativ. I dette tilfælde, vil det alene være dine kreditorer – f.eks. banker, skattevæsen m.v. – som får glæde af arven.
Du kan overveje give afkald på arv, hvis du er så forgældet, at din formue er negativ. Den danske arvelov tillader, at der gives afkald på arv, inden arvelader, f.eks. dine forældre, afgår ved døden. Dette kaldes arveafkald på ventende arv. Arveafkald på ventende arv kan dine kreditorer ikke få.
De kan derimod godt få falden arv, dvs. arv som falder efter arvelader er død. Hvis du forsøger at give afkald på falden arv, kan dine kreditorer, dem, du skylder penge - erklære dig konkurs og få dit afkald på falden arv omstødt.
Giver du således personligt afkald på ventende arv, vil dine arvinger modtage arven, f.eks. dine børn. Det er værd at bemærke, at dine børn f.eks. har ret til efterfølgende at forære dig afgiftsfrie pengegaver - som de måske kunne have lyst til at tage fra den modtagne arv!
2. Hvis du som arving ikke har behov for arven.
Du kan give personligt afkald på arven, hvis du ikke har behov for den. Dine børn vil således modtage arven. På denne måde kan I nøjes med at betale boafgift til staten af beløbet én gang. Alternativt ville både du, og dine børn, skulle betale boafgift, når I hver især arver. Læs mere om boafgift her. Denne type arveafkald kan både gives inden arven falder (ventende arv), eller efter arven er faldet (falden arv).
Dit arveafkald skal dog gives over for Skifteretten, inden den endelige boopgørelse indleveres. Alt dette skal vi nok hjælp dig med.
3. Hvis du som arving ikke ønsker at være indblandet i et fremtidigt skifte (arveopgørelse), men i stedet ønsker alene at modtage et engangsbeløb.
Du kan give afkald på arven, hvis du ikke ønsker at være indblandet i et skifte, men alligevel gerne vil have arven. Det typiske tilfælde er, hvor din mor eller far har giftet sig igen, og deres nye ægtefælle bliver den længstlevende i forholdet. Du kan således give arveafkald mod et vederlag, således at I undgår, at der skal skiftes. Der skal betales boafgift på 15 % af det vederlag, du modtager. Læs mere om boafgift her.
Arveafkaldet kræver i visse tilfælde både din og arveladers accept.
Du kan ikke fortryde et arveafkald og tilbagekalde det. Arvelader – f.eks. dine forældre – kan dog vælge at du alligevel skal arve, f.eks. hvis du sidenhen er blevet gældsfri.